Til stede: Henry Malmborg, etape 1,
Flemming Alsøe, etape 2, Kurt Ladegaard,
etape 3, Mads Blom, Skanska
| 1. |
Regnskab
2006, foreløbigt
På trods af gentagne rykkere
for at kunne få regnskabet
var Datea/revisor ikke i stand
til at give os et endeligt regnskab
for 2006. Det foreløbige
regnskab viste et merforbrug på 60.000
kr. i forhold til budgettet hvilket
kan tilskrives et merforbrug til
snerydning i forhold til budget.
Endeligt regnskab for 2006 godkendes
ved bestyrelsesmøde i maj
jfr. vedtægterne. (Flemming) |
| |
|
| 2. |
Budget 2007,
foreløbigt
For at de 3 etaper til deres generalforsamlinger
har et nogenlunde tal på hvad
GF udgifterne bliver for 2007,
blev der vedtaget et foreløbigt
budget på 842.000 kr. for
2007 mod et budget på 830.000
kr. for 2006. Endeligt budget
for 2007 godkendes ved bestyrelsesmøde
i maj jfr. vedtægterne. (Flemming) |
| |
|
| 3. |
Alternativ
til serviceaftale med Coor service
Der arbejdes stadig med at finde
alternativer til Coor. Ved evt.
skifte af samarbejdspartner er
der 3 måneders opsigelse.
(Henry) |
| |
|
| 4. |
Alternativ
til administrationsaftale med Datea
Også der arbejdes der med
at finde alternativer. Flere administrations
selskaber var kontaktet, men der
arbejdes videre. Evt. ny administrator
kan tidligst sættes i gang
til januar 2008. (Henry) |
| |
|
| 5. |
Oliering
af udvendige vinduer, prisoverslag
Beslutningen af evt. oliering af
udvendige vinduer hører
under de forskellige etaper. Kurt
ville undersøge/få pristilbud.
(Kurt) |
| |
|
| 6. |
Parkeringshus/kælder
status
Der var desværre intet nyt,
situationen syntes at være
fastlåst pt. Amagerbanken
ejer den grund hvor parkeringshuset
iflg. lokalplanen skal bygges.
Amagerbanken ønsker at bygge
erhverv/bolig på grunden
og et mindre antal parkeringspladser.
For at opfylde behovet for parkeringspladser
i parkeringshus/kælder har Skanska
alternativt tilbudt Amagerbanken en
løsning hvor parkeringshuset ændres
til en stor parkeringskælder
ved etape 6 (parkeringskælder
er ca. 3 gange dyrere end et parkeringshus).
Det har desværre ikke været
muligt for Skanska at få Amagerbanken
til at acceptere denne aftale. Problemet
er formentlig hvem der skal betale
merprisen til en parkeringskælder
i stedet for et parkeringshus. |
| |
|
| 7. |
Cykelrute/sti
ved Amagerbanens tracé (fra
den nye Metro til Lergravsvej mellem
etape 1-5 og etape 6)
GF havde forespurgt Københavns
Kommune Vej & Park hvornår
de planlagde at etablere cykelruten/stien
der skal etableres jfr. lokalplanen.
- GF fået det overraskende svar,
at selv om det etableringen af stien
var nævnt i lokalplanen var det
ikke sikkert at det var noget der foreløbigt
blev etableret. Cykelruten var ikke
prioriteret i den ”cykelpakke” kommunen
har vedtaget, og der var således
ikke afsat penge af til dette de første
par år. Vej & Park foreslog
at bygherren (Skanska) evt. i samarbejde
med GF etablerede (og betalte) for
cykelruten. Mads Blom (Skanska GF repræsentant)
kunne dog fortælle at Skanska
ikke ejer dette stykke jord, dette
ejer kommunen halvdelen af mens Amagerbanken
ejer den anden halvdel. GF kontakter
kommunen for at meddele at så kan
det – efter vores opfattelse – ikke
være hverken GF eller Skanska
der skal etablere en cykelsti på en
grund der er andre der har ejendomsretten
til (Flemming kontakter). |
| |
|
| 8. |
Parkeringsanalyse
D. 7. november sidste år skrev
GF til Byggeri- og Bolig angående
at der er for få parkeringspladser
i det daglige. (kopi til Amagerbanken
og Skanska)
Uden GF vidende har Rambøll
på foranledning af Skanska foretaget
en registrering af belægningen
af de etablerede parkeringspladser.
(analysen kan fås enten på ejerforeningernes
hjemmesider eller ved kontakt til ejerforeningernes
eller GF bestyrelse)
En uge i træk var belægningen
målt mellem kl. 23.00 og 23.30.
Belægningen var mellem 106% og
115% og et gennemsnit 110% .Således
bekræfter analysen kun at der
er alt for få pladser og at gæstepladserne ved
etape 1, blok 2 ikke er nok til at
kunne klare de biler der parkerer uden
for stuelejlighedernes terrasser. |
| |
|
| 9. |
Parkering
i henhold til Brandvæsenets
regler
Brandvæsenet
havde været
på besøg i GF i januar
måned (heldigvis falsk alarm)
og brandvæsenet havde der klaget
over tilkørselsforholdene.
Efterfølgende har GF kontaktet
Brandvæsenet for at få præciseret
reglerne for hvor der må parkeres
og hvor der ikke må parkeres.
Ved adkomstvejen er det ikke tilladt
at parkere (ved blok 1 samt vejen
indtil stikvejene til blok 3 til
blok 6, dette bliver der heller ikke
normalt).
Brandvæsenet har efterfølgende
været ude at se på vores
område og på stikvejene
fra blok 3 til blok 6 må der
ikke parkeres de første 10
meter af stikvejen. Dette for at
Købenavns Brandvæsens
køretøjer uhindret
kan dreje ind på stikvejene.
Ellers må der godt parkeres
efterfølgende (efter brandvæsenets
regler) mod stuelejlighedernes terrasser.
GF sørger for at der bliver
afmærket på stikvejene
hvor der ikke må parkeres. |
| |
|
| 10. |
Husorden
For
at bringe husorden ajour med GF fortolkning
af parkeringsreglerne hvor vi henstiller
til at parkeringsbåsene
og gæsteparkeringspladserne
anvendes i første omgang men
akcepterer parkering ved stueetagernes
forhaver samt tager hensyn til Københavns
Brandvæsens regler om adgangs-
og tilkørselsarealer ændres
afsnittet om Parkering til følgende:
Parkering
Parkering er kun tilladt i de
dertil indrettede parkeringsbåse.
Parkering på selve adkomstvejen
er ikke tilladt.
Indtil parkeringsforholdene
forbedres ved etablering af parkeringhus/kælder
eller lignende tillades det at parkere
på stikvejene ud for stueetagernes
forhaver.
Ved blok 3 til blok 10 er det
dog ikke tilladt at parkere på de
første 10 meter af stikvejen.
Dette i henhold til Bygningsreglement
1995 om adgangs- og tilkørselsarealer
for Københavns Brandvæsens
køretøjer.
Der henstilles
til at anvende parkeringsbåsene
og gæsteparkeringspladserne ved
blok 2 før parkering ved stueetagernes
forhaver. |
| |
|
| 11. |
Næste
bestyrelsesmøde
i begyndelsen af maj måned,
dato følger når etaperne
har haft deres generalforsamlinger. |